Stop med nye malerier ..lav kunst på nyde måder i stedet.

Hvad ville en kunstner gøre hvis malerier ikke kan bruges for at kunde lave kunst det er jo ikke fordi at jeg kunde lave malerier at KUNSTBIEN Klaus Emilius er bliven kunstner det
I Politiken den 9. oktober 1999 kunne man under overskriften: ”Skandaler på hjul” læse: ”I’m not a rolling stone, I’m a rolling piece of art, står der på Klaus Emilius ’s’ T-shirt. Det menneskelige kunstværk er steget ud af sin kørestol og er ved at krabbe sig op ad stentrappen til udstil- lingsrummene inde i Århus Kunstmuseum. … husker denne dag som i mange år frem
jeg siger selv at Kulturelle tilbud skal være for alle
ved ikke om du husker Århus Kunstmuseum åbnede i efteråret 1999 en udstilling under titlen: ”Skandaler i Kunsten”. Museet ønskede at udstille nogle af de kunstværker og installationer, som havde vakt de største skandaler i det 20. århundrede.

Dette gøre du nok hvis du har fuldt med i kunsten da vi skifte 1999 ud med 2000 men det er også der mit kunst kun bliver digitalt for alt fremtid siger at malerier er noget som høre fortiden til her i nu tiden kan man ikke lave flere malerier men kun kunst på nye måder ..

det er også der for jeg skiver om det fordi jeg godt vil sige til alle at du kan ikke bliver kunster i dag hvis du kun kan lave malerier og ikke med ..det skal hvære helt slut med de nye malerier ..lav kunst på nyde måder i stedet for
Hvad et højskoleophold også kan byde på men Klaus Emilius også gik på skolen Ved ferniseringen på (Århus Kunstmuseum åbnede i efteråret 1999 en udstilling under titlen: ”Skandaler i Kunsten”)
var en gruppe på ca. 30 elever fra Egmont Højskolen dukket op. Med stokke, kørestole og far- vestrålende gevandter besværliggjorde de indgangen for de besøgende til museet. Med demonstrationen ønskede eleverne endnu en gang at gøre opmærksom på stedets dårlige tilgængelighed. Den skulle samtid- dig påpege den dårlige tilgængelighed for mennesker med handicap denne dag kan jeg ikke glemme er kun glad fordi jeg hver med den dag i okt. I 99
der er i hele kulturlivet, hvilket skolens elever mener, er en langt større skandale. Med små happenings udenfor museets indgang får de deres budskab ud til det besøgende publikum. En del af de besøgende sympatiserer med demonstranterne, mens andre bliver irriterede, ikke mindst museets direktør Jens Erik Sørensen.

Derfor er jeg kunstner her i 2047
I Politiken den 9. oktober 1999 kunne man under overskriften: ”Skandaler på hjul” læse: ”I’m not a rolling stone, I’m a rolling piece of art, står der på Klaus Emilius ‘s’ T-shirt. Det menneskelige kunstværk er steget ud af sin kørestol og er ved at krabbe sig op ad stentrappen til udstil- lingsrummene inde i Århus Kunstmuseum. …
sådan bliv jeg kunstner og
En stor del af de knapt 300 indbudte måtte også krabbe sig ind på museet. …
Virvaret var sit højeste, da en af museets jakkesæt klædte ansatte kommer ud og giver sig til at dele løbesedler ud til aktivisterne. På sedlerne medgiver inspektøren, at kunstmuseet er utilgængeligt for handicappede, men at der bliver rådet bod på det, når det nye museum Aros bliver bygget i 2002”. Med sedlerne håbede museets personale, at demonstranterne gik hjem, når stedet havde gjort denne indrømmelse, men dette havde skolens elever ifølge artiklen kun denne kommentar til: ”Hvis I flytter jer på grund af et stykke papir, er det fan’me for billigt sluppet.” et tidspunkt kom den daværende kulturminister Elisabeth Gerner Nielsen, og hun måtte sammen med den tydeligt irriterede museums- inspektør kæmpe sig vej ind i museumsbygningen. Hun er venlig over- for demonstranterne og siger. ”Det er fantastisk vigtigt, at vi gør vores arkitekter opmærksom på, at det ikke er alle mennesker, der går på to ben.” Hun går ind og holder sin åbningstale i udstillingsrummene, og bagefter går hun ud og holder den samme tale for Egmont Højskolens elever, som jo ikke kan komme ind til udstillingen. En handling, der giver demonstranterne en fornemmelse af, at man ikke har demonstre- ret forgæves, og at folk i magtpositioner kan udvise respektfuld adfærd overfor de mennesker, der må kæmpe sig til en værdig plads i kultur- livet og i samfundet i øvrigt.
takker Bente Sander og henrik for jers ide husker at jeg sage ja til at gå på tv med det det hvar noget super elever efteråret 1999 på egmont højskolen men jeg kan takker alle dem som kan huske det
Dagen efter bragte Århus stifttidende en artikel, og så fulgte Ekstra Bladet og Politikken efter. Sidstnævnte havde dog fået tingene lidt galt i halsen og beskrev os som en gruppe unge handicappede aktivister, der udsprang fra Egmont Højskolen, og som truede Århus kunstmuseum med fysisk blokade! En inspektør fra Århus Kunstmuseum ringede til Ole Lauth for at få aktionen stoppet, fordi kulturministeren kom. Da Ole svarede at han ikke rigtig kunne gøre noget, fordi det var uden for undervisningen, fik han den besked at der ville blive truffet de nødvendige foranstaltninger! Dagen for den store aktion oprandt. Vi tog af sted med kaffe, kage og lidt bange anelser, men blev dog ikke mødt med hverken politi eller militærafspærringer.
Alle havde været gode til at støtte op om projektet, langt størstedelen af skolens elever var med, så der blev temmelig proppet foran den smalle indgang til museet. Folk fra forskellige foreninger var også mødt op, og journalister fra radio, TV og forskellige aviser havde travlt, så de 700 inviterede pinger kunne ikke undgå at lægge mærke til os. Et kamerahold fra journalisthøjskolen havde valgt aktionen som emne for deres 2-års projekt, så de var der også for at filme og interviewe. Museets delte løbesedler ud om det nye kunstmuseum, og om hvor handicapvenligt dét ville blive. Formålet var nok og få os til at smutte før kulturministeren ankom, men det lykkedes ikke. Det var ikke let for de velklædte ferniseringsgæster og Elsebeth Gerner Nielsen at trænge gennem pøblen.
Den 13. oktober1999 offentliggjorde kulturministeren „Handlingsplan for handicappedes adgang til kulturen“, hvori der blandt andet står at: – Kulturministeriet vil iværksætte en målrettet oplysningskampagne over for de forskellige kulturelle sektorer. – Der vil ske en ændring i bekendtgørelsen for arkitektstudiet, så tilgængelighed bliver en obligatorisk del af studiet. – For fremtiden skal der tilknyttes faglig rådgivning på ved alle byggerier som kulturministeriet er bygherre for.
jeg kom selv på tv denne dag takker for det

Men kunst hilsen
Kunstbien Klaus Emilius

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *