Jeg vil gerne slå fast, at jeg bestemt ikke er stoppet med at skabe kunst. I 2007 har min kunstneriske proces blot fundet en ny form. Jeg maler ikke længere – det er faktisk fire år siden, jeg sidst lavede et maleri – men jeg skaber i stedet ny og anderledes kunst.

De værker, jeg arbejder på i øjeblikket, tager timer, dage, uger og måneder at færdiggøre. Processen kan bedst sammenlignes med at lægge et gigantisk puslespil med 30.000 brikker. Al min kunst er til salg, men hvad er prisen egentlig for et levende, menneskeligt kunstværk? Det ved jeg ikke endnu. Men måske kan man leje det i et par timer om dagen?

Jeg har en konkret plan om at udstille mig selv igen på en helt ny måde, som aldrig før er set i Danmark. Det er et projekt, der kræver rigtig meget plads.

Generelt får jeg tiden til at gå med mange forskellige ting, men jeg tænker altid over, at det, jeg laver, skal være kunst. Det er i sig selv en kunst at leve med muskelsvind. Jeg ser dog ikke mig selv som en, der har en sygdom – jeg ser bare mig selv.

Selvom kalenderen skriver august 2007, og jeg ikke producerer en masse helt nye ting lige nu, har jeg en stor samling af værker, som jeg har skabt, siden jeg var omkring 10 år gammel. Jeg stopper aldrig med at udvikle mig. Jeg gør tingene på nye måder hver gang, fordi en klog person engang sagde til mig: ”Klaus, du må ikke kopiere dig selv eller lave det samme to gange.” Det råd er nok grunden til, at jeg spænder så bredt i dag.

Lige nu planlægger jeg at integrere musik i min kunst. Om det bliver til noget i år, må tiden vise – vi kan i hvert fald håbe.

Med kunstnerisk hilsen,
Klaus Emilius (The Rolling Artist)
”I’m not a rolling stone, i’m a rolling piece of art.”