Der er forskel på reklamen og kunsten, men ingen udtryksform, som
ikke er kunst, minder umiddelbart mere om kunst end reklamen. Begge
er baseret på afsender/modtager-forholdet, begge søger de at
kommunikere et budskab – en tanke, en idé – og de bruger begge
æstetiske virkemidler af forskellig art hertil. At reklamen nok
ikke er kunst skyldes væsensforskellen, som bunder i dens
intentionalitet, ud fra hvilken det er tydeligt, at reklamens
formål er et ganske andet end kunstens. Når reklamen så
alligevel typisk indeholder kunstneriske, æstetiske træk, og fortsat
ikke er kunst, skyldes det princippet om den primære egenskab;
reklamen er, til trods for hvor kraftigt et æstetisk udtryk den
måtte have, stadig først og fremmest en reklame og må derfor
betragtes, tolkes og behandles som en sådan.
